
Andelsboligforeninger
Hos Boelskifte Administration A/S er vi specialister inden for administration af andelsboligforeninger samt de juridiske og økonomiske forhold, der har direkte betydning for den generelle drift og dermed andelsboligforeningens medlemmer.
Service og rådgivning
Boelskifte Administration A/S har et af markedets stærkeste team inden for administration af andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme.
Vores fokus er på service, ansvarlighed og kvalificeret rådgivning.
Alle medarbejdere hos Boelskifte Administration A/S er specialister med omfattende erfaring og viden, som løbende holdes ved lige gennem intern og ekstern efteruddannelse. Vores team består af kvalificerede administratorer, controllere, bogholdere, advokater, advokatfuldmægtige, økonomer og specialister inden for byggesager, hvilket sikrer den bedst mulige drift af ejendommen.
Hver ejendom hos Boelskifte tildeles en fast daglig administrator, som er ansvarlig for servicering og drift af ejendommen. Den daglige administrator inddrager relevante specialister hos Boelskifte alt efter behov og sørger for, at bestyrelsen altid ved, hvem de skal kontakte. Den faste administrator er dermed jeres sikkerhed for kvalificeret rådgivning og god service.
I disse år dukker mange digitale løsninger op, som slår sig op på billig og nem administration. Boelskifte Administration A/S er meget mere end en digital administrationsplatform. Vi ved, at optimal ejendomsadministration kræver en helhedsorienteret tilgang, der rækker langt ud over opkrævning af leje og betaling af regninger. En god ejendomsadministration kræver medarbejdere der kan rådgive og håndtere alle de udfordringer og situationer som kan opstå, herunder håndtere juridiske spørgsmål, økonomiske overvejelser og bygningsrenoveringer. Alt dette kan Boelskifte Administration tilbyde.
Vi mener, at en god administrator skaber så meget værdi, at administrationen ikke blot er en udgift, men en investering, der tilfører ejendommen værdi. Dette gælder både i form af den oplevede service og rådgivning og i form af konkret værdi på bundlinjen. Det opnår vi gennem skarpt fokus på udgifter samt en struktureret plan for ejendommens drift, vedligeholdelse og forbedring.
Kontakt os gerne for et uforpligtende oplæg om, hvordan vi kan hjælpe jer.
Boelskifte Administration A/S benytter naturligvis de nyeste IT-løsninger.
Struktureret og ansvarlig
Vi er jeres professionelle samarbejdspartner og ejendomsadministrator, som sikrer en effektiv styring af jeres andelsboligforenings økonomi, ligesom vi tager hånd om de administrative opgaver og bistår med den nødvendige rådgivning, der skal til for at sikre en optimal drift af ejendommen.
Med Boelskifte Administration A/S er I garanteret:

Egen professionel ejendomsservice

Juridisk sparring med erfarne jurister

Nem og hurtig tilgængelighed

Håndtering af ejendommens vedligeholdelsesplan

Elektronisk kommunikation på tværs af foreningen

Elektronisk godkendelse af faktura og regninger

Juridisk og økonomisk rådgivning

En fast daglig administrator
Generalforsamlingen
Budgetmøde, udkast til årsrapport og byggesager. Boelskifte Administration A/S er med på sidelinjen og bistår andelsforeningens bestyrelse i alle elementer i forberedelsen og selve gennemførelsen af jeres andelsboligforenings årlige generalforsamling.
Boelskifte Administration A/S tager også del i drøftelser om kommende byggesager samt andelskronens beregning.
I får en professionel og juridisk korrekt gennemførelse af generalforsamlingen med os som dirigent, ligesom vi efterfølgende udarbejder et beslutningsreferat, som deles på foreningens hjemmeside.
Økonomitjekket
Vi arbejder målrettet med at sikre jeres andelsboligforening besparelser ved at tilbyde jer til vores portefølje af forsikringsselskaber.
Boelskifte Administration A/S har ligeledes fingeren på pulsen i forhold til renteudviklingen og kan derfor rådgive jer om, hvornår det kan give mening at omlægge jeres realkreditlån og dermed opnå markante besparelser.
Den rette omlægning af lånet kan have positiv betydning for andelsværdien, og vores erfarne økonomer er jeres garanti for, at omlægningen gennemføres trygt og uden overraskelser.
Ejendomsservice
Boelskifte Administration A/S tilbyder at varetage alle funktioner vedrørende ejendommens renholdelse og løbende vedligeholdelse af foreningens fællesarealer – det være sig trappevask eller vedligeholdelse af gården.
Alle ejendomsserviceopgaver varetages af administrationens ejendomsserviceselskab, Solbjerg Ejendomsservice ApS. De tilbyder også skadeservice og rykker hurtigt ud ved eksempelvis vandskader. Solbjerg Ejendomsservice Aps har desuden døgnvagt.
Solbjerg Ejendomsservice Aps har en lang række boligforeninger, gårdlaug, private virksomheder og offentlige institutioner som kunder.
Vedligeholdelse & energibesparelser
Boelskifte Administration tilbyder at udarbejde en tilstandsrapport med en 5-årig vedligeholdelsesplan for kr. 10.625 inkl. moms.
Med udgangspunkt i den får bestyrelsen overblik over, hvilke bygningsdele der bør vedligeholdes i perioden samt anbefalinger til energibesparelser.
Boelskifte Administration udarbejder herefter forslag til finansieringen samt beregninger på evt. påvirkning af boligafgiften og andelsværdi. Ønsker bestyrelsen at gennemføre en byggesag, udarbejder Boelskifte Administration en handlingsplan, herunder beslutningsgrundlaget, til en generalforsamling.
Boelskifte Administration bistår foreningen med byggesagsadministration, herunder den juridiske del såsom kontrakter og sikkerhedsstillelser, finansiering, byggeforsikringer og løbende budgetkontrol.
Professionelt salg af din andelsbolig til fast pris på
kr. 34.500
Boelskifte Administration A/S samarbejder med Andelshandel A/S, et specialiseret mæglerselskab udelukkende med fokus på salg af andelsboliger. Det sikrer dig en smidig og hurtig sagsgang og et omkostningseffektivt salg.
Let salg og korrekt pris for andelen
For at sikre vores andelshavere en økonomisk fordelagtig mæglerydelse, samarbejder vi administrativt med Andelshandel, “administratorernes mæglerselskab,” som specialiserer sig i andelsboliger.
Effektiv administration medvirker til det lave salær
Vores samarbejde indebærer en strømlining af administrative rutiner med Andelshandel. Det sikrer, at din mægler er ekstra velinformeret om andelsboligforeningen, hvilket resulterer i en lettere, hurtigere, og mere omkostningseffektiv ekspedition af handler for alle parter – og dermed de beviseligt meget konkurrencedygtige priser.
34.500 kr. inkluderer alt
Ved at vælge Andelshandel som din ejendomsmægler sikrer du dig ikke kun professionel assistance, men også det faste lave salær på 34.500 kr. Det dækker markedsføring, professionel fotografering, fremvisninger, åbne huse, før og efter sagsbehandling, salgsopstilling, håndtering af alle henvendelser, forhandlinger med mere. Desuden tilbydes “solgt eller gratis,” så du kan påbegynde salget uden bekymringer om skjulte omkostninger.
Du har fuld frihed til valg af mægler
Det er vigtigt at understrege, at du som andelshaver ikke er bundet til at vælge Andelshandel som ejendomsmægler. Du har fuldstændig frihed til at vælge den salgsmetode, der passer bedst til dine præferencer.
Hvorfor anbefaler vi Andelshandel?
Vi anbefaler Andelshandel for at sikre dig en konkurrencedygtig mæglerpris og en problemfri proces omkring andelsboligsalg. Ønsker du en gnidningsløs oplevelse med dit salg og konkurrencedygtige priser, står vi inde for, at samarbejdet med Andelshandel sikrer det sker så let som muligt.
Kontakt Andelshandel
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Christian Weber hos Andelshandel:
Mail: cw@andelshandel.dk
Tlf: 71 99 69 39
Skal vi sikre den optimale drift af jeres forening?
Skriv til os for tilbud på ejendomsadministration af jeres forenings ejendom.
Jo mere vi ved om jer, jo bedre kan vi sikre, at vores tilbud til jer opfylder jeres behov – derfor kontakter vi jer efterfølgende, så vi får afstemt jeres forventninger til os og vi bliver bedst muligt klædt på til at kunne byde jer velkomne og levere hvad I forventer. I er naturligvis meget velkomne til også at kontakte os forud for tilbuddet.
Vi glæder os til at høre fra jer og håber vi får lejlighed til at byde jer velkommen hos Boelskifte Administration.
Vi administrerer mere end 6.000 boliger, og har også en løsning der opfylder jeres forenings ønsker og behov

