Hvem er vi?
Boelskifte Administration A/S har siden 1951 administreret andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme. Med denne lange historie er Boelskifte en toneangivende aktør i administrationsbranchen. En del af de andelsboligforeninger som vi administrerer den dag i dag, har været med siden starten. De mange års erfaring er ikke en sovepude – tværtimod. Vi udvikler os løbende: organisatorisk, uddannelsesmæssigt og gennem ny teknologi.
Firmaets historie har stor betydning og forpligter os til at vise ansvarlighed og respekt over for ejendommene og deres brugere. Det er vores grundlæggende værdier, som vi arbejder ud fra.
Den vigtigste læring gennem tiden er, at kernen i god ejendomsadministration er medarbejderne. Boelskifte Administration A/S har 25 højt kvalificerede og servicemindede medarbejdere, der alle arbejder for at sikre den bedst mulige drift af ejendommene. Vi prioriterer gode arbejdsvilkår og work/life balance, herunder mulighed for hjemmearbejde, flekstid gode arbejdsvilkår samt en ejendomsportefølje, der løbende afstemmes med den enkelte medarbejder.
Tidligere var Boelskifte Administration A/S en del af Boelskifte Advokater A/S. Efterhånden som ejendomsporteføljen voksede, var det naturligt at foretage en opdeling og yderligere specialisering. Der er dog fortsat et tæt samarbejde mellem de to firmaer, især på advokatdelen.
Den daglige ledelse af Boelskifte Administration A/S varetages af:
Martin Leth, adm. dir., advokat (H)
mlh@boelskifteadm.dk
Frederik Wie Johansen, souschef
fwj@boelskifteadm.dk
Den juridiske afdeling hos Boelskifte Administration A/S varetages af:
Melanie Sarah Enø, advokat
mse@boelskifteadm.dk
Ansvar
Boelskifte Administration A/S har i overensstemmelse med de af fastsatte regler en lovpligtig ansvarsforsikring og garantiordning hos Codan Forsikring under policenr. 900 457 5773. Ansvarsforsikringen dækker hele ejendomsadministrationens virke.
Boelskifte Administration A/S rådgivning er målrettet den konkrete sag, og firmaets påtager sig intet ansvar, hvis rådgivningen anvendes til andet formål uden Boelskifte Administration A/S’ udtrykkelige accept.
Administrationen er alene ansvarlig over for kunden og alene for den rådgivning, der er ydet i forbindelse med den konkrete sag.
Administrationen er ikke ansvarlig for indirekte tab som f.eks. driftstab, mistet fortjeneste og goodwill.
Forsikringens maksimum er kr. 25.000.000,- omfattende samtlige ansatte i overensstemmelse med Administrationens ansvarsforsikring.
I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. kr. 750.000,-). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.
Vi anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting.
Vi forstår vigtigheden af orden i alle forhold vedrørende foreningens drift, hvorfor jeres bestyrelse får direkte adgang til en erfaren og dedikeret kontaktperson.
Vi tilbyder at varetage alle funktioner vedrørende ejendommens renholdelse samt løbende vedligeholdelse af foreningens fællesarealer.
Vi er specialister inden for administration af andelsforeninger samt de juridiske og økonomiske forhold der dertil hører.
Skal vi sikre den optimale drift af jeres forening?
Skriv til os for tilbud på ejendomsadministration af jeres forenings ejendom.
Jo mere vi ved om jer, jo bedre kan vi sikre, at vores tilbud til jer opfylder jeres behov – derfor kontakter vi jer efterfølgende, så vi får afstemt jeres forventninger til os og vi bliver bedst muligt klædt på til at kunne byde jer velkomne og levere hvad I forventer. I er naturligvis meget velkomne til også at kontakte os forud for tilbuddet.
Vi glæder os til at høre fra jer og håber vi får lejlighed til at byde jer velkommen hos Boelskifte Administration.
Vi administrerer mere end 6.000 boliger, og har også en løsning der opfylder jeres forenings ønsker og behov