Service og rådgivning

Boelskifte Administration A/S har et af markedets stærkeste team inden for administration af andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme.

Vores fokus er på service, ansvarlighed og kvalificeret rådgivning.

Alle medarbejdere hos Boelskifte Administration A/S er specialister med omfattende erfaring og viden, som løbende holdes ved lige gennem intern og ekstern efteruddannelse. Vores team består af kvalificerede administratorer, controllere, bogholdere, advokater, advokatfuldmægtige, økonomer og specialister inden for byggesager, hvilket sikrer den bedst mulige drift af ejendommen.

Hver ejendom hos Boelskifte tildeles en fast daglig administrator, som er ansvarlig for servicering og drift af ejendommen. Den daglige administrator inddrager relevante specialister hos Boelskifte alt efter behov og sørger for, at bestyrelsen altid ved, hvem de skal kontakte. Den faste administrator er dermed jeres sikkerhed for kvalificeret rådgivning og god service.

I disse år dukker mange digitale løsninger op, som slår sig op på billig og nem administration. Boelskifte Administration A/S er meget mere end en digital administrationsplatform. Vi ved, at optimal ejendomsadministration kræver en helhedsorienteret tilgang, der rækker langt ud over opkrævning af leje og betaling af regninger. En god ejendomsadministration kræver medarbejdere der kan rådgive og håndtere alle de udfordringer og situationer som kan opstå, herunder håndtere juridiske spørgsmål, økonomiske overvejelser og bygningsrenoveringer. Alt dette kan Boelskifte Administration tilbyde.

Vi mener, at en god administrator skaber så meget værdi, at administrationen ikke blot er en udgift, men en investering, der tilfører ejendommen værdi. Dette gælder både i form af den oplevede service og rådgivning og i form af konkret værdi på bundlinjen. Det opnår vi gennem skarpt fokus på udgifter samt en struktureret plan for ejendommens drift, vedligeholdelse og forbedring.

Kontakt os gerne for et uforpligtende oplæg om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Boelskifte Administration A/S benytter naturligvis de nyeste IT-løsninger.

Vi ved at tryghed er afgørende

Boelskifte Administration A/S giver jer tryghed og fleksibilitet i hverdagen.

Vi forstår vigtigheden af orden i alle forhold vedrørende foreningens drift, hvorfor jeres bestyrelse får direkte adgang til en erfaren og dedikeret kontaktperson. Det giver jer mulighed for løbende at få indsigt i alle foreningens forhold, herunder økonomi og daglig drift.

Fordelene er mange med Boelskifte Administration A/S. Med en fast daglig administrator er alle forhalende led skåret væk, og I har altid online adgang til al information om driften af jeres ejerforening. Boelskifte Administration A/S er jeres sparringspartner og giver jer juridisk og økonomisk rådgivning.

Med Boelskifte Administration A/S er I garanteret:

En fast daglig administrator med ansvar for foreningen

Juridisk og økonomisk rådgivning

Online adgang til foreningens økonomi og budgetopfølgning

Egen hjemmeside med adgang for alle i foreningen

Overvågning af foreningens lån

Løbende optimering af bl.a. bankrenter og forsikring

En struktureret plan for ejendommens vedligeholdelse

Nyhedsbreve med relevante emner for foreningen

Generalforsamlingen

Boelskifte Administration A/S er bestyrelsens forlængede arm under forberedelsen og gennemførelsen af foreningens årlige generalforsamling.

Vi udarbejder indkaldelse, deltager i generalforsamlingen, ligesom vi forinden afholder budgetmøde med bestyrelsen og kommer med udkast til årsrapporten.

Boelskifte Administration A/S holder jer ajour med ny lovgivning og retspraksis og sikrer, at beslutninger truffet på generalforsamlingen er juridisk holdbare.

Økonomitjekket

Det økonomiske overblik er essentielt for en optimal drift af jeres forening.

Det forkromede overblik har Boelskifte Administration A/S, og vi sikrer en optimering af økonomien, som giver foreningen de bedste betingelser fremadrettet.

Vi sikrer væsentlige besparelse på jeres forsikringer, og vi indhenter løbende tilbud fra pengeinstitutter på vilkårene på ind- og udlån, så I får de bedste vilkår. Og så lægger vi en struktureret plan for, hvordan I kan opnå besparelser på vedligeholdelse af jeres ejendom.

Vedligeholdelse & ejendomsservice

Boelskifte Administration tilbyder jer mulighed for at få udarbejdet en tilstandsrapport med en dertilhørende 5-årig vedligeholdelsesplan.

Den giver jeres ejerforening det optimale overblik over, hvor vedligeholdelsen skal fokuseres, samt I får anbefalinger til energibesparelser.

Boelskifte Administration Herudover bistår Boelskifte Administration med juridisk sparring på kontrakter, sikkerhedsstillelser, finansiering, byggeforsikringer og løbende budgetkontrol.

Boelskifte Administration tilbyder også at varetage alle funktioner vedrørende ejendommens renholdelse og løbende vedligeholdelse af foreningens fællesarealer.

Alle ejendomsserviceopgaver varetages af vores ejendomsserviceselskab, Solbjerg Ejendomsservice ApS. De rykker hurtigt ud ved akutte skader, ligesom deres døgnvagt altid er klar til at assistere.

Ren Besked A/S har en bred vifte af kunder inden for boligforeninger, private virksomheder og offentlige institutioner.